Mmmm, kite!

Nu sidder jeg øm i hele kroppen på en lørdag morgen, og overvejer hvordan jeg skal kunne spille volley kamp om bare 4 timer. I går drog Kirstine og jeg på udflugt sydpå med vores kitesurfer instruktør + 3 andre entusiaster. Destinationen var Rosebud, som ligger ud til kysten ca. 1½ times kørsel fra St Kilda. Grundet dårlige vejr(vind)udsigt i St Kilda, kunne vi ikke få vores lektion på vores ’egen’ strand, og Chris tilbød os derfor at tage med dem. Et tilbud man ikke kunne sige nej til! Det var fantastisk med solskin, desværre ikke så meget blæst som håbet, og masser af leg med kite! Denne gang hoppede vi i våddragter og ud i det frysende kolde vand (av mine fødder!!), først skulle der øves med den velkendte 5 m lange kite, derefter gik vi over til en rigtig på 12 m. Bodydragging kaldes det åbenbart, når man ligger på maven i vandet og får kiten til at hive sig af sted i vandoverfladen med ret høj fart. Fantastisk! Det beherskede Kirstine og jeg snildt i slutningen af dagen. På søndag går vi videre til at stå på et board. Desværre har ingen af os kamera, der kan tåle vand, men vi fik taget et par billeder på land:





Kirstine og jeg leger, mens Chris kontrollerer om vi har samlet kiten ordentligt (det havde vi!).



Så stor er en kite! Den skal pumpes op flere steder, så den kan holde sig oppe. Nathan står i forgrunden. Sam pumper, Leo kigger på.



Her er hele den ivrige flok: Sam forrest til højre, Nathan lige bagved, tyske Leo til venstre, Kirstine og mig bagerst ved den lille øve-kite.

Det var en super sjov dag, og kan ikke vente til vi skal ud i morgen igen. Dog må man tilføje det er ret så hårdt for kroppen, især hvis man også skal spille kamp. Men der skal jo være plads til det hele. Og nu vil jeg vende tilbage til læsningen. Over and out!

Melbourne: the city of sports!

Det er den virkelig, og det skal da udnyttes!
Jeg er selvfølgelig startet til dame-volley på Monash, og det er fantastisk at være i gang igen. Jeg har ydermere fået sneget mig med på deres 2. divisions hold, der spiller hver lørdag. Vi tabte desværre i denne weekend, men vandt i sidste uge! Det er noget helt andet end derhjemme; strikse regler og uniform (har aldrig haft så korte shorts på offentligt!) Men fine ser vi ud; jeg er nu officielt nr. 27!

Hjemvendt efter en tabt kamp. Vi tager dem næste gang!

Næste projekt jeg har kastet mig ud i med Kirstine: kitesurfing! Yeah!
For dem der ikke ved hvad det er: man står på et board i vandet, men i stedet for at ride på bølger eller bruge sejl, har man en stor drage (kite) fastspændt, som trækker én af sted.. Bare rolig; vi er ind til videre kun startet med en af de ’små’ (5 m bred). Vi har ikke været i vandet endnu, kun øvet med kiten på stranden. Det har vist sig at være en kæmpe fordel, hvis man har fløjet med ’2-håndsdrage’ som barn; tak Far! Næste gang skal vi øve i vandet, gangen efter skal vi op på boardet (man skal kravle før man kan gå!).

Her står min kone, jeg er i gang med at gribe kiten. Det er super sjovt; men er sikker på det bliver bedre, når vi først kommer i vandet. Til de urolige: vi har en professionel og dyr træner, aussie Chris. Han er super dygtig og har en svensk kæreste (verden er lille). Vi er i gode hænder! Næste gang vi skal ud (på fredag), skal jeg nok prøve at få taget nogle billeder af mig + kite!

Skæg og ballade (og frikadeller!)

Der er heldigvis også tid til andet end uni: da alle udvekslingsstuderende jo sjovt nok lige er flyttet til landet, så er det brugt som undskyldning til at holde housewarmings i snesevis! Vi har prøvet at krydre de forskellige fester op med lidt ekstra skæg:



Fra venstre: skønne Martin, moi & Kirstine eller er det Bent...?

Desuden holdt min kone (stadig Kirstine, og IKKE Kristine, Mor!) og jeg dansker-aften i går med 6 andre. Der blev selvfølgelig serveret frikadeller, kartoffelsalat og lakrids til dessert! Mums.. Man kan ikke lade være med at savne bare lidt danske ting. (Skolekridt, rugbrød med leverpostej & rødbeder…!). Sådan så maden ud:



Godt klaret tøser! Har aldrig set så effektiv frikadelle-rulning!



Et par Carlsberg kommer på bordet, og lige pludselig bliver samtalen meget hyggeligere.. Eller i hvert fald hygger vi lidt mere! Men det må man jo også godt, når man jo sådan er gift! Det var i hvert fald i sjov aften...

Monash

Så kommer her endelig lidt updates herfra! De sidste par uger har jeg haft travlt med at løbe forvirret rundt på campus, da kurserne er startet lige hårdt og på; jeg har allerede holdt min første mundtlige præsentation for mit hold. Det føles lidt som at komme tilbage til gym, for alt hvad man laver tæller med i ens samlede karakter (både præsentationer, lab-arbejde og skriftlige opgaver). Gys!

Til dem der skulle være interesseret, så vil jeg gerne fortælle hvilke kurser jeg tager (for resten; spring dette afsnit over!):

- Signal transduction – role in cancer and human disease (Som navnet siger, handler det om når inputs til en celle ikke kan tolkes rigtigt, og der derfor kommer et forkert/ikke noget output. Så bliver man syg)

- Biomedical basis of human disease (Sygdom, sygdom, sygdom)

- Integrative neuroscience (Spændende: hvordan fungerer hjernen og hvilke respons kommer der i forskellige situationer?)

- Contemporary Australia (Nu man burger 7 måneder i et fremmed land, så ville det næsten være blasfemi ikke at lære lidt om befolkningen, kultueren mm.)

Det er generelt rigtigt fedt at læse på Monash; den eneste ærgerlige er, at mit campus (Clayton, det største) ligger en time væk fra mig i St Kilda. No worreis, det kan man sagtens leve med! Clayton er en helt by i sig selv (KU go home!). Der er butikker, caféer, sportscenter, ca. alt hvad hjertet kan begære! Her er et par billeder af hvordan det ser ud:

En lille fin oase mellem bygningerne!

Julie fra mit studie + mig i Wholefoods, som er vores studenter-drevne vegetar restaurant med en masse flipper mennesker. Dejligt; det nærmeste man kommer 'rummet'!