fredag den 8. august 2008

Mmmm, kite!

Nu sidder jeg øm i hele kroppen på en lørdag morgen, og overvejer hvordan jeg skal kunne spille volley kamp om bare 4 timer. I går drog Kirstine og jeg på udflugt sydpå med vores kitesurfer instruktør + 3 andre entusiaster. Destinationen var Rosebud, som ligger ud til kysten ca. 1½ times kørsel fra St Kilda. Grundet dårlige vejr(vind)udsigt i St Kilda, kunne vi ikke få vores lektion på vores ’egen’ strand, og Chris tilbød os derfor at tage med dem. Et tilbud man ikke kunne sige nej til! Det var fantastisk med solskin, desværre ikke så meget blæst som håbet, og masser af leg med kite! Denne gang hoppede vi i våddragter og ud i det frysende kolde vand (av mine fødder!!), først skulle der øves med den velkendte 5 m lange kite, derefter gik vi over til en rigtig på 12 m. Bodydragging kaldes det åbenbart, når man ligger på maven i vandet og får kiten til at hive sig af sted i vandoverfladen med ret høj fart. Fantastisk! Det beherskede Kirstine og jeg snildt i slutningen af dagen. På søndag går vi videre til at stå på et board. Desværre har ingen af os kamera, der kan tåle vand, men vi fik taget et par billeder på land:





Kirstine og jeg leger, mens Chris kontrollerer om vi har samlet kiten ordentligt (det havde vi!).



Så stor er en kite! Den skal pumpes op flere steder, så den kan holde sig oppe. Nathan står i forgrunden. Sam pumper, Leo kigger på.



Her er hele den ivrige flok: Sam forrest til højre, Nathan lige bagved, tyske Leo til venstre, Kirstine og mig bagerst ved den lille øve-kite.

Det var en super sjov dag, og kan ikke vente til vi skal ud i morgen igen. Dog må man tilføje det er ret så hårdt for kroppen, især hvis man også skal spille kamp. Men der skal jo være plads til det hele. Og nu vil jeg vende tilbage til læsningen. Over and out!

Ingen kommentarer: