Så kom jeg endelig på min første ‘ferie’ i Australien (og vel egentlig første ferie siden påske). 6 mennesker, en bil, 273 km vej på Victorias sydkyst+ en masse fis og ballade. Bliver det bedre?

I weekenden lejede vi bil og drønede af sted på Great Ocean Road, som blev bygget til minde om de faldne Aussies under 1. Verdenskrig. Efter sigende er den bygget med de barer næver mellem år 1919 og 1932.

Kirstine og jeg på vej i tram for at mødes med de andre i Avis og hente bil.

Første stop var Torquay, hvor vi sugede alt info og omkring 100 brochure fra det lokale turistkontor.

Her er mit crew, fra venstre: Rasmus (aka Leon), Martin, Camilla, Kirstine & Didde.

Derefter gik turen til Bells Beach, som er en af verdens kendteste og bedste surfstrande. Desværre fik vi kun kigget på, men det var en fantastisk udsigt + kæmpe bølger.

Smuk strand! Med & uden mennesker (venstre: mig, Rasmus, Camilla, Kirstine & Didde)

Et lille bevis på vi var her. Øverst: moi, nederst: trunterne teamworker.

Fra Bells Beach kørte vi til Aireys Inlet, der er kendt for sit 34 m høje fyrtårn. Fin udsigt, og det perfekte sted at spise frokost.

Næste stop var byen Lorne, hvor man kan finder et 30 m langt vandfald kaldet Erskine Falls. Smukt! Stedet var fyldt med kæmpebregner (Møn go home!).

Erskine Falls + alle de mange farer man øjensynligt kan møde her.

Apollo Bay blev byen vi overnattede i fra fredag til lørdag. Det er dejligt let at finde ledige køjesenge på hostels, når man tager af sted uden for sæson!

Aftentur på stranden, Kirstine laver hjerte til mig i kæmpe-tang!

Fra Apollo Bay kørte vi væk fra havet ind i landet. I Great Otway National Park vandrede vi en lang tur i Beech Forest.

Alle børnene.

Bregner!

Så er der dømt eventyrland!

Mig i kæmpetræstamme.

Derefter drog vi videre for at opleve det berømte Otway Fly Tree Top Walk. Her kan man gå 47 m over jorden og kigge ned i det frodige landskab. Fantastisk! Godt min kære Mutti ikke var med…

Camilla, Martin, Didde & jeg skuer ned på skoven.

Den sidste solskinstime lørdag blev brugt på at skue ud over havet ved de 12 apostle. Der er nu egentlig kun 7½ tilbage, resten af styrtet i havet. De er dannet af at havet har bidt sig ind på kysten, og der røger ca. 2 cm året af samme grund. De skal absolut ses i solnedgang!

Wow!

Vores anden nat blev brugt i den lille havneby Port Campbell, på et smadder hyggeligt hostel. Vi lavede chilli con carne, drak an masse vin + fik spillet kort. Lækkert!

Søndag måtte vi tage et smut tilbage, for at se The Triplet Falls, som vi ikke nåede lørdag. Det var også hele omvejen værd!

Vandfald og vandfald + hjerte.

Sidste by vi nåede var Warrnambool, hvor man kan se hvaler. Meeeen de kom ikke lige da vi gjorde, og man kan stå mange timer og vente på dem. I stedet tog vi på vandretur i Tower Hill Reserve, hvor jeg så mine første kænguruer! Ud over at der vrimlede med de søde, komiske pungdyr, var stedet spækket med kaniner. Tanken blev absolut henledt på Kaninbjerget!

Tower Hill Reserve ligger 15 km vest for Warrnambool og "is a vast caldera born in a vulcanic eruption 30.000 years ago". Desuden var det næsten lige så smukt at se solnedgang her som over apostlene!

Så fint var det!

Det var den road! Det kan kun varmt anbefales, hvis man engang kommer forbi Victoria.